Det bliver ren nostalgi, når den karakteristiske alf med det strittende sorte hår, den røde sortprikkede kjole, de bare fødder og hendes musevenner, Ingolf og Frederik tager på turné med “Cirkelines museskole”.
Giv børn eller børnebørn en lærerig og underholdende oplevelse med denne magiske teaterforestilling.
Historien er, som vi kender den fra tegnefilmene, fyldt med sprudlende humor ledsaget af Hans-Henrik Leys dejlige og iørefaldende musik. Med denne forestilling har Hanne Hastrup skabt endnu en lille perle inden for sit specielle univers. Cirkelinefiguren er mere populær end nogensinde og henvender sig efterhånden til hele tre generationer af danskere, fra de yngste til de ældste.
Forestillingen kan ses for børn fra 3 år og vil også være veloplagt at se for børn i førskole og indskoling.
Gratis for børn/unge. Voksne betaler entré.